Når den nye Cityring slår dørene op i sommeren 2019, forventes det, at mere end 100 millioner passagerer kommer til at benytte Metroen om året.

Den nye Cityring kommer til at binde brokvartererne sammen med Indre By og Frederiksberg, og i alt bliver der tilføjet 17 nye stationer til Metronettet. Det er det største anlægsprojekt i København siden 1600-tallet.

Mangeårigt projekt
Lige nu er arbejdet med at bore stadig i gang, men de 17 nye stationer er udgravet. MT Højgaard har påbegyndt arbejdet med at indrette metrostationerne, der bl.a. får to elevatorer, mindre stejle trapper og mere moderne information til passagererne.

All Remove har indledt et tæt samarbejde med byggeentreprenøren om at beskytte samtlige nye stationer imod graffiti fra hærværksfolk og eventuel andet snavs fra de tusindevis af kommende passagerer. Der er tale om et mangeårigt projekt, hvor All Remove skal beskytte granit, mursten og tegl på gulve, vægge og trapper.

Særlige krav
Fordi arbejdet med at beskytte overfladerne sker dybt under jorden, har det været et krav, at der bruges så lidt vand som muligt, hvis graffiti skal fjernes i fremtiden. Og det går slet ikke an at bruge kemi, da der vil befinde sig passagerer på stationerne.

Derfor behandler All Remove først alle overflader med en Faceal Oleo imprægnering i bunden – og dernæst påføres et lag PSS20. På den måde kan graffitien endnu lettere fjernes, hvis en overflade skulle blive udsat for hærværk.

Løsningen sparer på vandforbruget og beskytter stenene, så de bevarer deres udseende i mange år frem. Samtidig er produkterne fuldstændigt sikre for medarbejdere og metro-passagerer. De er nemlig 100% giftfri og ufarlige for både miljø og mennesker.