Kravene til den daglige rengøring er høje hos Ølby Tandlægecenter. Både af hensyn til patienter og personale har hygiejne højeste prioritet, og derfor skal lokaler og inventar altid være fuldstændigt rene. Det stiller store krav til klinikkens rengøringsservice.

Utilfredshed med rengøringen
”Før vi indgik aftale med All Remove, fik vi aldrig gjort rent af de samme personer. Der var hele tiden vikarer. Vores gulve var meget beskidte og fyldt af striber. Håndvaskene lignede noget, der var vasket i leverpostej. Alle borde var støvede, og på trods af at det stod i rengøringsplanen, blev køkkenlåger og bunden af skabene ikke rengjort. Jeg måtte stort set klage dagligt. Det var opslidende,” fortæller klinikassistent, Karin Melchiorsen, der tvivlede på, at det kunne blive meget bedre. Så da All Remove kontaktede hende for at give et tilbud, var hun ikke særligt optimistisk.

Nu er selv rengøringsskabet i orden
”Da Marianne Jensen fra All Remove ringede og spurgte, om de måtte give et tilbud på rengøring tænkte jeg, hmm, ja, ja, men de er nok ikke et hak bedre,” fortsætter Karin.

”Men allerede ved første møde med deres rengøringsassistent, Gytte Strandskov, var jeg ikke i tvivl om, at det her ville komme til at fungere. Vi havde en meget god kommunikation, og All Removes medarbejder forstod mig og klinikkens behov. Vi har kun været tilfredse med rengøringen, og selv rengøringsskabet er i orden nu.”

Frygter den dag, hun stopper
”I starten skrev vi en del sammen vedrørende ting, som skulle falde på plads, men nu kører det, og det er nærmest kun ros og så lidt om klinikkens lukkedage, vi skriver om i rengøringsbogen. Jeg frygter den dag, hun stopper, for jeg tænker, det er svært at finde en erstatning for hende,” slutter Karin.