Vejle Fjord er måske en af landets smukkeste. Den løber forbi bløde sandstrande, stejle skrænter og skovbeklædte bakker, og i bunden vugger omkring 650 lystbåde langs kajen ved Vejle Lystbådehavn.

Nyt havneanlæg
Hele havnen har i de seneste år været igennem store ombygninger. Arkitektfirmaet, Studio Olafur Eliasson, har tegnet en moderne, bølget domicilbygning, og i øjeblikket er MT Højgaard ved at opføre en ny havnepromenade. 

Afrensning og betonbeskyttelse
En del af promenaden er en større opholdsplads, hvor havnens gæster kan komme helt tæt på vandet, mens de nyder en øl, vand eller is i sommervarmen.

For at beskytte betonen besluttede MT Højgaard at få All Remove til at imprægnere overfladerne. Først blev betonen renset fuldstændigt ned til bunden. Derefter blev der påført et lag Faceal Oleo, som afviser alt fra olie til fugleklatter.

Besøg af borgmesteren
Med en præsentabel promenade var opholdspladsen klar til at blive indviet af byens borgmester. Og tirsdag den 16. maj blev der dermed officielt taget hul på endnu et kapitel i Vejle Lystbådehavns historie.