Tre nye gavlmalerier beskyttet fra top til tå

Lovlig gadekunst på husgavle, under broer og på tunnelvægge bliver mere og mere populært. Men desværre er kunst heller ikke immunt over for hærværk.

For ganske nylig beskyttede All Remove en udsat tunnel i Odense imod graffiti, og nu er vi også i gang med at beskytte tre nye gavlmalerier i København. Denne gang er der tale om en permanent beskyttelse.

Dristige hærværkfolk
De høje, gule gavle i andelsboligforeningen A/B Mønten er bl.a. blevet dekoreret af Peter Birk fra Galleri Grisk. Hans kunstværk fylder hele væggen helt op til over 2. sals højde.

Selvom langt det meste graffitihærværk (heldigvis) aldrig bliver udført så højt oppe, har A/B Mønten alligevel ønsket at beskytte hele gavlen – for nogle hærværksfolk vil desværre gøre hvad-som-helst for at gennemføre deres hærværk.

Derfor er alle kunstværkerne blevet behandlet fra top til tå med en permanent beskyttelse til malede overflader. Løsningen sikrer, at man kan fjerne fremtidig graffiti uden at skade kunsten.

Ekstra lag beskyttelse i bunden
Ovenpå den permanente beskyttelse får kunstværkerne et lag reversibel beskyttelse (PSS 20) i bunden.

Den ekstra beskyttelse dækker op til tre meters højde og gør det muligt at fjerne graffitien nemt og hurtigt, når All Remove kommer forbi som en del af deres ugentlige kontrol (abonnement). Kunsten er nu beskyttet, så beboerne i nabolaget kan glæde sig over værkerne.