I vinters afrensede vi søstensfacaden på et af Danmarks ældste forretningscentre i Odense.

Smuds og alger havde igennem årene sat sig fast mellem de mange småsten, men efter afrensningen var de igen lyse og rene.

En vigtig del manglede dog stadig: Den højeste del af bygningen med det kendte logo, der kan ses fra to af hovedvejene i Odense og på en af de strækninger, hvor Letbanen kommer til at køre.

Forsigtig afrensning af neonrør
Efter at have fået stablet et stillads på benene, begyndte afrensningen af det gamle, røde logo.

Ned af bogstaverne havde der samlet sig store plamager af alger og smuds, og afrensningen skulle udføres meget forsigtigt på grund af de sarte, bøjede neonrør.

Facade genopfrisket
Med et forårsrent logo på toppen af bygningen kunne der tages fat på arbejdet med at spule og afrense, male og imprægnere selve facaderne.

Fra stillads og lift blev tre af siderne renset helt i bund. Derefter blev to af siderne imprægnerede for at gøre det sværere for smuds at binde sig til overfladerne i fremtiden. Den sidste side, som allerede var malet, blev frisket op med en nyt lag maling.

Rosengårdcentrets facade er nu igen på sit højeste – og klar til at byde kunderne velkommen til en ny sommersæson.