Ny havnefront i Nørresundby pakket ind i PSS20

I Aalborg Kommune er havnefronten i Nørresundby blevet højvandssikret. Nu er de bagvedliggende boliger bedre rustet imod fremtidige oversvømmelser.

Det er COWI A/S, der har stået for projektet og har forvandlet den gamle havn om til en fornyet havnepromenade. Her kan de forbipasserende komme helt tæt på vandet og få mulighed for oplevelser som fx torvehandel, boldspil, fiskeri og solbadning. 

Nul graffiti på havnen
All Remove fik til opgave at beskytte de nye faciliteter på havnen, så den ikke i fremtiden bliver spoleret af graffiti, klistermærker og lignende hærværk. 

Alle betonkanter er derfor blevet beskyttet med PSS20, som danner en miljøvenlig, usynlig og beskyttende hinde på de behandlede overflader.

Alt jern og metal bl.a. på bænke er blevet beskyttet med ARD350, og træsæderne er blevet behandlet med Faceal Wood – en særlig imprægnering til træ.

Den gamle vejtunnel er også blevet beskyttet. Alt beton i tunnellen er blevet malet op med Subito – en særlig reversibel maling, der kan nedvaskes og påføres på ny, hvis det bliver nødvendigt. Tunnellen fremstår igen pæn og velholdt takket være den nye maling.