Selvom der ikke længere er slagtehuse, stalde og flæskeboder i Kødbyen, er der stadig masser af leben. I dag besøger folk blandt andet det gamle kvægtorv for at opleve gallerier og gourmetrestauranter, men desværre kommer der også hærværksfolk på besøg.

Et nemt offer
Især de gamle hvide bygninger fra 30’erne er et nemt offer for graffiti. Deres glatte, hvide flader frister folk med sprayflasker, som i ly af natten sætter sine spor på de fredede bygninger. Københavns Kommune har derfor indgået aftale med All Remove om at beskytte det kreative kvarter imod graffiti.

Påført i sommerferien
Mens mange var på sommerferie trak All Removes medarbejdere derfor i arbejdstøjet. De hvide overflader blev nulstillet, så alle vægge og facader igen fremstod ensartede hvide og rene. Derefter blev facaderne behandlet med usynlig PSS 20 graffiti-beskyttelse. Nu kan fremtidigt hærværk nemt fjernes, så det gamle kvægtorv altid præsenterer sig bedst muligt.