Parkeringspladserne er fyldte foran TDC Groups hovedkontor i Københavns Sydhavn. Her arbejder en mangfoldighed af ansatte, og hver dag er der besøgende i huset.

Uventede gæster
Desværre får bygningerne også besøg af nogle andre gæster: Alger. Og de er ganske svære at komme af med igen. De sætter sig på bygningernes betonudhæng og blander sig med smuds fra trafikken.

Især hovedindgangen var hårdt ramt. Både en betonsøjle, udhænget og dragerne havde store sort-grønne plamager.

Op i luften
Efter en licitation vandt All Remove opgaven med at afrense alle bygningens betonudhæng.

Arbejdet foregik med lift, og nogle steder skulle en masse beplantning, som kravlede op af bygningen, først fjernes, før afrensningen kunne begynde.

Anti-smuds beskyttelse
Efterhånden som arbejdet skred frem, kom de hvide overflader langsomt til syne igen.

For at holde snavsen og algerne for døren i fremtiden behandlede All Remove til sidst betonoverfladerne med en beskyttende imprægnering.