Hos All Remove bruger vi det meste af tiden på at fjerne graffiti. Men nogle gange beskytter vi faktisk også gadekunsten. Det er for nylig sket på Refshaleøen, hvor All Remove har imprægneret og anti-graffiti beskyttet en ejendom med bevaringsværdig gadekunst.

Verdensberømt kunst
Det er den amerikanske kunstner, Retna, fra Los Angeles, der har udsmykket bygningen på Refshalevej 163. Retna er verdenskendt for sin street art, og af samme årsag ønskede kunden at beskytte hans kunstværk mod overmaling lavet af andre dygtige gadekunstnere.

All Remove har først imprægneret hele bygningen og derefter behandlet nederste del af gavlen med PSS20, så eventuel fremtidig graffiti kan blive fjernet hurtigt og uden at spolere det eksisterende kunstværk.