I Horsens skal det være trygt at gå til og fra skole. Derfor har kommunen fået al graffiti fjernet fra en tunnel, der bruges flittigt af eleverne på Højvangs- og Dagnæsskolen.

I disse dage er mange skolebørn igen tilbage i skolerne. Sådan er det også i Horsens Kommune, hvor man har gjort en indsats for også at gøre selve vejen til og fra skole til en god oplevelse. Det betød, at en af kommunens hårdt ramte tunneller skulle ha’ en grundig afrensning.

Gamle lag af graffiti
Tunnelen under Bollervej bruges blandt andet af eleverne, der bor i den nærliggende Fjordparken og som går på enten Højvangs- eller Dagnæsskolen. Desværre var tunnelen under vejen blevet så hærget af graffiti, at den ligefrem var ubehagelig og utryg at gå igennem. Og da alternativet er at krydse den befærdede ringvej, besluttede Horsens Kommune at få All Remove til at fjerne de mange gamle lag graffiti.

Ingen restfarve eller skygger
I All Remove har vi mere end 30 års erfaring med at fjerne graffiti på en lang række overflader. Derfor vidste vi også, at vi skulle gå ekstra grundigt til værks for at komme helt i bund med opgaven.

Efter mange timers hårdt arbejde lykkedes det at fjerne alle de gamle lag graffiti og gøre vægge, lofter og kanter helt rene – endda uden at efterlade restfarve og skygger fra gammel graffiti. Nu er vejen til og fra skole forhåbentligt en lidt bedre oplevelse for eleverne i området.

Vil du vide mere om All Removes graffitirens i Århus og omegn? Så kontakt vores konsulent Christoffer Carlin på 70 10 07 07 eller via vores kontaktformular