Opførelsen af 139 nye boliger i hjertet af Odense er gået ind i sidste etape. Nu bliver de gyldne og changerende teglstensfacader imprægneret af All Remove.

Siden 1976 har en af Falcks største brandstationer befundet sig på hjørnet af Fjordsgade og Rugårdsvej i Odense. Men på grund af ændringer hos Falck blev bygningen solgt og revet ned. Nu er der i stedet opført beboelseskarréer, og inden længe kan pensionsselskabet PKA slå dørene op til 139 flotte, nye boliger.

Mursten beskyttet
Ejendommene er tegnet af Arkitema Architects, som har valgt at gøre brug af gyldne teglsten i grå og beige nuancer. På den måde fremstår facaden afdæmpet og varierende i sit udseende og gør et godt indtryk i det populære Åløkkekvarter.

Facadebeskyttelse af teglsten
For at passe på de fine tegl hoppede All Removes medarbejdere i liften og imprægnerede murstenene fra kælder til kvist med en usynlig imprægnering. Mere end 2.600 m2 er i alt blevet beskyttet, så de flotte nye beboelser altid fremstår pæne og rene i det fine kvarter, der ligger kun 10 minutter fra Odense centrum.

Vil du vide mere om opgaven? Så kontakt vores konsulent Morten Holm Christensen på 70 10 07 07 eller via vores kontaktformular