800 m2 beton imprægneret i nyt kunstmuseum ved Blåvand

Betonimprægneret bunkers

Tirpitz var oprindeligt en tysk bunkers fra 2. verdenskrig.

På toppen skulle være en kanon, der kunne sænke de allieredes skibe i en radius på 55 km.

Krigen sluttede, før kanonen kom på plads, og nu er stedet omdannet til et moderne kunstmuseum.

All Remove har beskyttet alle betonstier og -vægge med en stærk imprægnering.

Der er en skat begravet i sandet ved Blåvand. Under marehalm og lyng og bag tusindvis af kubikmeter sand finder man et helt nyt museum, der hedder Tirpitz. Navnet er tysk og hentet fra en gammel, tysk bunkers, der ligger blot et stenkast derfra. Den er også en del af museet. 

Bygget af sand
Det skjulte kunstmuseum er tegnet af stjernearkitekten, Bjarke Ingels, og hans kolleger fra BIG. De har ladet sig inspirere af omgivelserne og har især brugt sandet, som jo både er en hovedbestanddel i beton og glas, til at skabe en lys og let arkitektur – en stor kontrast til de tunge betonklodser, som besættelsesmagten efterlod mange af i de jyske klitter.

Stier og vægge beskyttet
Næst efter København er Blåvand landets mest besøgte by målt på ferieovernatninger pr. år. Derfor forventes der også tusindevis af gæster i museet under sandet. Ikke mindst fordi både CNN og The Guardian allerede har skrevet fine ord om stedet.

For at beskytte stierne og væggene så godt som muligt har All Remove imprægneret 800 m2 med Faceal Oleo HD. Imprægneringen styrker betonoverfladerne, så de bedre kan modstå tyggegummi, sodavand, fugleklatter og andet snavs fra omgivelserne og de mange besøgende.