41 plastkuber afrenset for graffiti
For at indbyde til mere og bedre sortering går Joca A/S højt op i, at deres affaldssystemer er pæne og rene. All Remove har hjulpet med at fjerne graffiti fra deres containere.
Affald er aldrig indbydende, og det samme kan ofte siges om de containere, som opbevarer skraldet. Netop derfor er det vigtigt, at affaldscontainere fremstår rene og pæne, fordi de skal indbyde til at blive brugt – og især give folk lyst til at sortere deres affald på den rigtige måde.
Vask, rengøring og graffitirens
Hos Joca A/S går de højt op i, at deres affaldsløsninger hverken lugter eller er ulækre. Hver dag kører deres vaskebiler derfor rundt i hele landet for at vaske og rengøre deres mange beholderen.
Når en af deres affaldscontainere bliver ramt af graffiti, gør de også en indsats for at fjerne hærværket. Senest har All Remove fx hjulpet dem med at fjerne graffiti fra 41 plastkuber, der var fordelt på en lang række adresser rundt omkring i Hillerød samt på en genbrugsplads.
Skånsom afrensning
All Remove arbejder intensivt med bæredygtighed i hele organisationen, og derfor blev der brugt både meget skånsomme afrensningsmidler og -metoder til at fjerne graffitien. Resultatet blev, at affaldscontainerne igen fremstår pæne, rene og indbydende og klar til at tage imod affald.
–
Har du en affaldscontainer, der trænger til at blive vasket eller afrenset for graffiti, så bestil et tilbud via vores app eller hjemmeside eller kontakt os nu på 70 10 07 07.