Københavns Kommune forlænger driftsaftale endnu et år

I 2012 blev All Remove valgt som Københavns Kommunes faste samarbejdspartner, da kommunen udliciterede driften på fjernelse af graffiti i den nordlige del af København.

Licitationen strakte sig over en 3-årig periode, hvor All Remove ville have ansvaret for at afrense graffiti, tags og klistermærker på byudstyr, bænke, bygninger, broer og tunneller, skoler og daginstitutioner. Aftalen indbefattede også udbedring af ridser på glas, fx på de store støjskærme på den nye bro mellem Lyngbyvej og Nordhavnsvej.

Et år ekstra
Licitationen udløber i marts 2017, men allerede nu har Københavns Kommune besluttet at forlænge driftsaftalen med endnu et år. Dermed har All Remove opnået en såkaldt allonge 2-aftale, som er en del af licitationen. 

Kommunekoncept
Også Odense Kommune har i en lang årrække gjort brug af All Removes kommunekoncept. Hele tre gange har All Remove vundet licitationer om at bekæmpe graffiti inden for Cityringen i Odense Kommune, og samarbejdet går derfor helt tilbage til 2002.

All Removes kommunekoncept er en unik løsning til kommuner, der ønsker at komme graffitien fuldstændigt til livs. Samtidig kan en kommuneløsning også indbefatte andre services, som fx indrapportering af ødelagte skilte, defekte lyssignaler og overfyldte skraldespande. All Removes medarbejdere kører alligevel i området, hvorfor ikke bruge dem til andet end at fjerne graffiti?