Preloader All Remove Danmark
All Remove Danmark logo på mobil og tablet

Landets dygtigste salgskonsulent søges til vores afdeling i Risskov nær Aarhus

All Remove Danmark A/S vækster, og vi søger derfor branchens dygtigste sælger, som kan sikre den forsatte succes i virksomheden i vores Jyllandsafdeling i Risskov nær Aarhus.

All Remove Danmark A/S er en virksomhed, der udfører kontorrengøring, trappevask, ejendomsservice, vinduespudsning, anti-graffiti beskyttelse og imprægnering af facader. Vi er 110 dedikerede kolleger fordelt i Glostrup, Odense og Aarhus, og vi lægger altid stor vægt på at benytte skånsomme og miljøvenlige produkter i vores arbejde.

Dine opgaver:

  • Salg af rengøringsløsninger til store og mellemstore virksomheder
  • Salg til nye kunder og vedligeholdelse af eksisterende kunder
  • Hjælpe dine kunder til et renere arbejdsmiljø via din rådgivning og dit salg
  • Du står for hele salgsprocessen fra 1. besøg til overdragelsen til driften
  • Udbygge kendskabet til All Remove Danmark A/S via en proaktiv tilgang til markedet
  • Tilbudsskrivning og registrering

Dine kvalifikationer:

  • Du er resultatorienteret og ved, hvordan man lukker en aftale
  • 3-5 års erfaring fra lignende stilling
  • Salgserfaring som kørende sælger er et ”must”, og du skal have erfaring med salg af rengøringsløsninger eller fra beslægtede brancher
  • Erfaring med projektsalg
  • Godt B2B-netværk, som du er villig til at gøre brug af
  • God forretningsforståelse
  • Godt købmandskab
  • Kørekort

Personlige egenskaber
Du har glimt i øjet og smil på læben, og kan opsøge nye kunder i markedet. Du ser dig selv som både hunter og farmer, er struktureret og målrettet, og ved hvad der skal til i det personlige salg. Du er resultatorienteret, og du bruger størstedelen af din tid i marken. Du har det godt med at have mange bolde i luften, og du er klar til at hjælpe dine kunder, også selvom forespørgslen ligger uden for ”det vi plejer”. Møder du modstand, giver du ikke op.

Du tilbydes
En stilling med alsidige arbejdsopgaver, hvor din faglige og personlige profil bliver udfordret med spændende ansvarsområder. Du vil indgå i en travl og spændende hverdag, hvor du bliver en del af et dynamisk miljø med en uformel og god omgangstone. Vi vægter vores arbejdsmiljø højt, og det er vigtigt, at vi som kolleger kender hinanden på tværs af afdelingerne og landsdelene.

Stillingen er 37 timer om ugen med løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og frokostordning.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Marianne Holm Larsen på 2999 8897 eller pr. mail mhl@allremove.dk

Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen som salgskonsulent, så send os en ansøgning og et CV via ”Søg jobbet online” snarest muligt og senest den 20. juni 2021.

Vi ønsker opstart hurtigst muligt og indkalder derfor til samtaler efterhånden, som vi modtager ansøgningerne. Stillingsopslaget vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet.

Søg jobbet online