Preloader All Remove Danmark
All Remove Danmark logo på mobil og tablet
all remove graffiti afrensning

Graffitiafrenser til vores afdeling i Aarhus

Hos All Remove Danmark A/S udfører vi anti-graffiti bekæmpelse, imprægnering af facader, rengøring, ejendomsservice og vinduespolering. Vi er ca. 110 dedikerede kolleger fordelt i Glostrup, Odense og Aarhus, og vi lægger altid stor vægt på at benytte skånsomme og miljøvenlige produkter.

Om jobbet
Som graffitiafrenser skal du udføre en lang række forskellige praktiske arbejdsopgaver i forbindelse med servicering af vores kunder.

Arbejdet består i forskellige former for fjernelse af graffiti og behandling af facader med All removes unikke imprægneringer, bl.a. vores patenterede teknikker inden for lasurteknik. Vores opgaver spænder bredt lige fra små opgaver, der er nemme at klare, til større byggeprojekter, der strækker sig over en længere periode.

Om dig
Du skal arbejde selvstændigt og i samarbejde med vores øvrige landsdækkende driftsafdeling. Vi forventer, at du yder en høj service og sætter en ære i at aflevere et tilfredsstillende stykke arbejde og at du altid vil løse opgaven på bedste vis. Du formår at bevare overblikket og kan arbejde struktureret. Du skal være indstillet på at arbejde udendørs i al slags vejr hele året rundt.

Du må gerne have erfaringer fra et lignende job, men det er ikke et krav. For at du kan udføre arbejdsopgaverne korrekt, vil der naturligvis være en oplæringsperiode. Din daglige arbejdsgang er tilknyttet vores afdeling i Risskov nær Aarhus.

All Remove Danmark har afdelinger i Glostrup, Odense og Risskov, og derfor skal du være indstillet på, i kortere perioder, at udføre opgaver på tværs af landet. Der kan også forekomme rejser til udlandet, hvor der i perioder vil være opgaver, der skal udføres.

Om dig, du:

  • foretrækker at arbejde udendørs
  • er ikke bange for højder
  • er pligtopfyldende
  • kan bevare overblikket ved større og flere opgaver samtidig
  • er omhyggelig med dit arbejde
  • er serviceminded og fleksibel
  • har kørekort

Vi tilbyder:

  • gode kolleger
  • løn efter kvalifikationer
  • et selvstændigt job
  • markedets bedste produkter
  • gennemprøvede koncepter
  • nødvendig oplæring
  • kvalitetsværktøjer

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Jesper Schjer på js.drift@allremove.dk eller på telefon 3017 8671 mandag til fredag fra 9.00 - 16.00.

Ansøgning
Har du lyst til at være en del af en spændende arbejdsplads med dygtige og glade kolleger, så upload din ansøgning med dit CV til via ”Søg jobbet online”. Ansøgningsfristen er 20. juni 2021.

Vi ønsker opstart snarest muligt og indkalder derfor til samtaler efterhånden, som vi modtager ansøgningerne. Stillingsopslaget vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet.

Søg jobbet online