Preloader All Remove Danmark
All Remove Danmark logo på mobil og tablet

Salgskonsulent søges til Midt- og Nordjylland

Til vores salgsafdeling i Jylland søger vi en frisk og dygtig salgskonsulent med flair for god kundeservice, et godt og systematisk overblik samt erfaring med salg.

Dine kvalifikationer
Er du god til at tale med folk og kan du lide at møde mange forskellige mennesker, er du vedholdende, målrettet og struktureret, og kan du skabe langsigtede relationer til dine kunder, baseret på tillid og faglig viden? Det forventes, at du har erfaring inden for byggebranchen, og det er en fordel, at du kender til projektsalg.

Det er en fordel, at du har kendskab til it og kan benytte Office pakken og CRM-systemer.

Stillingen
Du vil få ansvaret for at opbygge din egen kundekreds, men vil også få nogle af de kunder, der allerede ligger i området. Din hverdag er derfor en blanding af farming og hunting. Du skal via din personlighed og gennemslagskraft være i stand til at afdække og forstå kundens behov, således at deres engagement med All Remove Danmark A/S bliver udbygget til fordel for begge parter.

Din opgave bliver at sælge vores løsninger inden for graffitiafrensning/beskyttelse og facadeimprægnering til kunderne i Midt- og Nordjylland. Det er derfor nødvendigt, at du er bosiddende i området.

Du refererer til regionschefen som også er din sparringspartner, derudover vil der være en solid støtte fra dit bagland i form af kollegaer i salgsteamet.

Ansvarsområder

  • Indfrielse af aftalte budget- og salgsmål
  • Ansvarlig for taktisk planlægning på egen kundeplatform og eksekvering af denne
  • Udvikling af strategiske og taktiske samarbejdsaftaler med vores kunder

Vi tilbyder en god fast løn, sundhedsforsikring, frokostordning, pensionsaftale, mobiltelefon og fri bil.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgningsfristen er den 24. maj 2019. 

Er du interesseret, så send os snarest en ansøgning og et CV til Marianne Holm Larsen: mhl @ allremove.dk