Herning Gymnasium er omringet af grønne arealer. Det skærmer for vejen og skaber forfriskende omgivelser, men desværre finder algerne også vej til bygningens facader.

De ydre rammer har altid været i særklasse på Herning Gymnasium. Den nuværende bygning er fra 1972, men igennem årene har man moderniseret med flere fløje og tilbygninger. Derfor er det også vigtigt, at facaderne fremstår pæne og vedligeholdte. 

Grønt læbælte tilsmudser facaden
Desværre var en stor del af facaden blevet smudset til med alger og snavs. De mange biler, der dagligt holder til på parkeringspladsen foran skolen, bærer nok også sin del af skylden. Derfor skulle facaden afrenses grundigt. 

Facaderens giver flottere forside
All Remove tændte derfor op for det varme vand og afrensede en stor del af gymnasiets facadeforside. I alt blev 640 m2 spulet rent. De mange alger, der havde gemt sig imellem de små søsten, og smudset, der klæbede til betonen, blev fjernet fuldstændigt.

Til sidst blev den sårbare beton beskyttet med en Faceal Oleo HD-imprægnering. Nu fremstår facaden i særklasse – og alger og andet smuds kan bare komme an.