Betonlasur højner facaden på Scandic i Stockholm

Der er næsten 30 Scandic-hoteller i Stockholm, men Scandic Continental i hjertet af den svenske hovedstad skiller sig især ud fra de andre.

Ikke blot er beliggenheden perfekt lige over for Stockholm Centralstation, det er også et arkitektonisk prestigebyggeri med tæt på 400 værelser, 25 konferencelokaler, et moderne interiør overalt og en fantastisk udsigt fra bygningens fire toppe.

Fiberbeton havde forkert farve
Hotellet er tegnet af 3XN arkitekter og stod færdigt i 2016. Arkitekturen er abstrakt med skæve vinkler og et virvar af høje vinduer i forskellige størrelser. Bygningen er beklædt med slebne marmor-polygoner, der giver facaden et flot og råt udtryk.

Rundt om bygningen og henover entréen løber en sokkel i fiberton, der imidlertid skilte sig for meget ud fra resten af den lyse bygning. Fibertonen havde en trist gullig farve, og det skulle der rettes op på.

Ikke muligt med maling
Almindelig maling kunne ikke løse problemet. Et tykt lag maling ville resultere i en alt for ”død” overflade og ikke skabe det niveau af transparens, som der var behov for. Derfor valgte Strabag Projektutveckling AB på anbefaling af 3XN arkitekter at kontakte All Remove i Danmark, som har løst mange lignende problemstillinger med betonlasur.

Efter en behandling med tre lag betonlasur matchede farven på soklen marmor-polygonernes udtryk på resten af bygningen.

Udover at ensarte farveudtrykket beskytter lasuren også fibertonen ved at gøre den smudsafvisende – hvilket især er gavnligt i en storby, hvor forurening fra trafikken nemt sniger sig ind og binder sig til betonen.

Opgaven blev afsluttet ved at hele den nederste del af bygningen fik en anti-graffiti beskyttelse i op til 3 meters højde. Dermed har Scandic Continental nu både fået højnet og beskyttet facaden.