Om ikke så længe slår dørene op til den nye metrolinje, Cityringen. Indtil da har entreprenøren og de mange involverede parter travlt med at afslutte opgaverne. All Remove er med i slutspurten.

Helt ud i krinkelkrogene
De seneste år har All Remove sørget for at anti-graffiti beskytte gulve, vægge og trapper på de steder, hvor der dagligt vil færdes tusindvis af metro-passagerer. Men nu kommer All Remove også helt ud i krinkelkrogene.

Det afsluttende arbejde med at anti-graffiti beskytte foregår dér, hvor den almindelige metropassager sjældent kommer: Flugtveje, teknikerrum og lignende. Derudover beskytter vi også cykelkældre, trapper og gangarealer.

Mere arbejde forude
Arbejdet er dog langt fra færdigt. Forude venter der også et afsluttende arbejde med bl.a. gulvene, der skal ha’ en grundig afrensning, inden den røde snor klippes over til åbningen den 29. september.