En rengøringsservice ud over det sædvanlige

”Når vi har brug for noget ud over det sædvanlige, står All Remove altid øverst på min liste. All Remove har aldrig sagt nej til en opgave, og de har løst alle opgaver, som de har fået.”

Michael Dahlmann Pedersen, ejendomsinspektør
Bikubenfonden

Der findes tusindevis af fonde i Danmark. Hvert år uddeler de milliarder af kroner til alt fra almennyttige formål og uddannelse til forskning og kultur. En af dem er Bikubenfonden, der støtter ”unge på kanten” og aktuel kunst.

Rengøring i Fondenes Hus
Da Bikubenfonden i 2013 købte Fondenes Hus på Otto Mønstedsgade 5 havde de brug for en samarbejdspartner til den daglige rengøring og vinduespudsning.

Efter en større licitation faldt valget på All Remove, der kort tid efter også fik ansvaret for Bikuben Kollegiet i Ørestad. Siden da har samarbejdet udviklet sig.

Fordelen ved en totalleverandør
”Vi har brugt All Remove i 4,5 år og ganske hurtigt viste det sig, at de er gode til meget mere end at gøre rent og fjerne graffiti,” siger Michael Dahlmann Pedersen, ejendomsinspektør i Bikubenfonden.

”Når vi har brug for noget ud over det sædvanlige, står All Remove altid øverst på min liste. Det kan være kantinehjælp, opdækning til møder, indkøb af brød og frokostordninger – kort sagt alle de mange ekstra ydelser, som man typisk ikke finder i traditionelle rengøringsfirmaer. Takket være All Removes alsidighed slipper jeg for at ringe rundt til en masse forskellige firmaer, og det er en stor hjælp. All Remove har aldrig sagt nej til en opgave, og de har løst alle opgaver, som de har fået.”

Om vinteren hjælper vi også Bikubenfonden udenfor, når der skal ryddes sne og saltes, og i Bikuben Kollegiet består rengøringsservicen også i tømning af skakter.