19.000 m2 beton beskyttet med ny Faceal Matlook

"New Nordic"-arkitektur skyder op overalt i Skandinavien i disse år. Arkitekturen er kendetegnet ved at være minimalistisk, kølig og upoleret. Bygningerne skal afspejle naturens robusthed og råhed, og derfor gør arkitekterne meget brug af natursten og beton både ud- og indvendigt. Indtil nu har den slags byggematerialer dog været vanskelige at beskytte, hvis man samtidig vil bevare materialernes rå udseende. Den udfordring stod man også overfor, da man opførte Dokk1 i Aarhus.

Fascinerende arkitektur
Dokk1 er ny offentlig bygning, der netop er blevet opført i Aarhus havn – et område, der har været under stor forandring de seneste år. Fra at have været en industrihavn bliver området omdannet til et åbent byrum med nye havnepladser og en kommende letbane. Dokk1 kommer til at huse Aarhus' nye Hovedbibliotek og Borgerservice, et kæmpe parkeringsanlæg og ca. 10.000 m2 kontorer til udlejning. Det betyder tusindvis af dagligt besøgende, som uundgåeligt vil snavse de mange betongulve og -trapper til med kaffe, tyggegummi, is, sodavand og meget andet.

Ny mat beskyttelse
Det er det danske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen Architects, der har tegnet Dokk1. Sammen med Aarhus Kommune ønskede de naturligvis at beskytte de ca. 19.000 m2 beton, dog uden at spolere de rå og upolerede overflader. Det viste sig at være en udfordring, da der umiddelbart ikke fandtes nogle produkter på markedet, der kunne løse opgaven på en tilfredsstillende måde.

I Sydeuropa har All Remove i mange år brugt det meget modstandsdygtige og holdbare produkt Faceal Wetlook på gulve og belægninger, men den løsning giver en spejlende blank og poleret overflade, som man ikke ønskede at have i Dokk1. Løsningen var derfor at udvikle et helt nyt produkt, som har fået navnet Faceal Matlook.

Faceal Matlook er både vand- og olieafvisende, og når overfladen er behandlet, beskytter den mod pletter og skjolder fra fx olie, fedt, sodavand, is, tyggegummi, kaffe, rødvin, wc-rens og andre forureningskilder. Samtidig bevares den matte overflade, så arkitekturen i Dokk1 stadig fremstår autentisk, upoleret og rå. All Remove har i alt beskyttet 19.000 m2 beton med Faceal Matlook, som desuden er blevet testet op mod stort set alle andre gulvplejeløsninger på markedet. Faceal Matlook modstod de hårde og langvarige test, og det er ganske unikt, at overfladen har en naturlig betonagtig, mat glans, der fremstår rå og upoleret.